Opel præsenterer: Insignia Grand Sport     

Den nye Opel Insignia Grand Sport - større, lettere og mere luksuriøs

Opel Insignia Grand Sport

Den nye Opel Insignia Grand Sport bygger på en ny platform, og der er på alle måder tale om en helt ny og større bil i forhold til den nuværende model. Akselafstanden er øget med 9,2 centimeter til gavn for bagsædepladsen, og sporvidden er øget med 11 millimeter.

På trods af de større dimensioner har den nye Insignia tabt op til 175 kilo egenvægt afhængig af version. Den nye Insignia fremstår længere og bredere og ikke mindst mere coupéagtig og aerodynamisk

På trods af det mere strømlinede design er der på alle områder bedre plads i kabinen. Der er 8 millimeter mere luft over førerens hoved, 32 millimeter mere plads til skuldre og knæ og 32 millimeter mere plads i hoftehøjde. Bagagerummet kan som minimum tage 490 liter og op til 1459 liter hvis bagsædet også bruges til bagage.



Close